
Under overskriften “Diversity of Copenhagen” har Københavns Universitet ofte været en af de største grupper i paraden.
Copenhagen Pride Parade er en festlig LGBTQ+ begivenhed for alle på KU, studerende såvel som ansatte – og du er velkommen til at tage din partner, venner eller familie med.
- Paraden foregår lørdag den 15. august 2026
- Paraden har afgang kl. 13.00, og vi beder alle møde op 1 time før afgang
- Paraden bevæger sig fra Frederiksberg Rådhus og til Rådhuspladsen og varer ca. 2-2½ time. Ruten er ca. 4 km lang.
Vi ved endnu ikke hvornår vores paradegruppe starter, men alle burde være fremme ved Rådhuspladsen inden 18.
- Studenterhuset sørger for ladcykler med musik, pynt og hygge
- Giv den gerne gas med festlig påklædning. Vi anbefaler at du husker nogenlunde praktisk fodtøj og noget at drikke undervejs
De seneste år har optoget været fuldt af glade KU-folk fra alle hjørner af universitet, og mange har været klædt festligt ud med ansigtsmaling, regnbuetøj og glitter – vi glæder os til endnu en fest d. 15. august.
Læs mere og meld dig HER
Vi udsender information til alle tilmeldte når vi får den sidste information fra arrangørerne i starten af uge 33.
Kontakt
Har du spørgsmål om arrangementet, kan du kontakte Emilie Prang Stokbro på eps@studenterhuset.com