Futures Lab (TEST)
Futures Lab er et nyskabende partnerskab mellem Instituttet for Fremtidsforskning og byStudents, etableret for at forme næste generation af fremtidsorienterede initiativtagere. Gennem et praksisfokuseret læringsforløb samarbejder studerende med organisationer og virksomheder om at udvikle originale og fremtidssikrede løsninger på reelle problemstillinger.
Bliv partner i 2026 og tag del i arbejdet med at skabe en mere visionær og modstandsdygtig fremtid.
Om Futures Lab
Futures Lab er et struktureret uddannelses- og workshop program, der styrker studerendes futures literacy, evnen til at forestille sig og tænke alternative fremtider på en kritisk, kreativ og strategisk måde. Programmet består af fem faser fordelt på syv workshops, hvor de studerende introduceres til futures literacy som kompetence og til centrale elementer inden for fremtidsforskning. Undervejs lærer de at udforske og udvikle koncepter med afsæt i fremtiden.
Futures Lab adskiller sig fra andre kompetence- og futures literacy-initiativer ved at være placeret udenfor de formelle institutioner, udviklet med og for unge, og ved at forstå futures literacy som en kompetence, der er særligt vigtig i overgangen fra studie- og ungdomsliv til arbejdsliv – alt sammen med samfundet og vores fælles fremtid i centrum.
Som partnerorganisation får I mulighed for at samarbejde med motiverede studerende, der omsætter deres viden til løsninger på jeres virkelige udfordringer ved hjælp af metoder fra fremtidsstudier, design thinking og systemtænkning.
Futures Lab Playbook
Denne playbook giver praktiske værktøjer til organisationer, der ønsker at udvikle futures-literacy-programmer, som gør unge i stand til at forstå, engagere sig i og forme fremtiden. Den rummer grundprincipper, metoder og eksempler, der kan bruges på tværs af forskellige læringskontekster.
Playbook highlights:
- Hvordan man styrker unges handlekraft og ansvar gennem futures literacy
- Fleksible retningslinjer til at designe egne Futures Lab-programmer
Hvad er Futures Literacy?
Futures Literacy er evnen til at forestille sig fremtiden på mange måder, kritisk vurdere dominerende fremtidsforståelser og konstruktivt engagere sig i muligheder og udfordringer. Kreativ, systemisk tænkning fremmer et håbefuldt blik på fremtidsscenarier, scenarier, vi faktisk ønsker at leve i. Futures Literacy giver afsæt for mere proaktive og målrettede indsatser mod at realisere disse scenarier.
Studerende, der arbejder med Futures Literacy, udvikler nyskabende idéer til en bæredygtig og retfærdig fremtid og anvender redskaberne til at udforske scenarier og samskabe løsninger på presserende samfundsudfordringer, i tæt samarbejde med virksomheder og organisationer som jeres.
Hvorfor blive vores næste partner?
- Som partner i Futures Lab får I mulighed for at:
Få nye, fremtidsorienterede perspektiver på trends og udfordringer i jeres felt - Få adgang til unge talenter med praktisk og strategisk futures literacy-viden
- Indgå i samarbejde med motiverede studerende, der kan levere fremtidsparate prototyper, koncepter og narrativer
- Styrke jeres thought leadership gennem et program forankret i bæredygtighed, kreativitet og innovation
Hvis I er interesseret i at blive partner eller ønsker at høre mere, er I velkomne til at kontakte os via knappen nedenfor.
Futures Lab 2025
Futures Lab-programmet
I 2025 samlede Futures Lab studerende fra universiteter, kreative uddannelser og erhvervsuddannelser over hele Danmark til syv workshops fra februar til maj. Programmet blev afholdt i Studenterhuset i det centrale København, med sessioner afholdt hos partnere rundt omkring i byen.
Struktur & fokus
Hver workshop kombinerede fagligt oplæg, gruppearbejde og input fra eksterne oplægsholdere. De studerende arbejdede med værktøjer som:
- Megatrends analysis og futures triangle
- Scenariearketyper
- Impact/usikkerheds-matricer
- Analyse af antagelser og diskurser
Gennem forløbet udviklede hver gruppe et fuldt fremtidsscenarie og en konceptuel prototype tilpasset en konkret partner. Derudover fik de sparring i projektudvikling og ansøgninger, som mundede ud i en afsluttende pitch.
Partnere & temaer i 2025
I 2025 deltog blandt andre The LEGO Group, IKEA, Andelsgaarde, Sony Music Denmark og e-boks, som hver stillede deres egen case med fokus på fremtidens udfordringer inden for bl.a. fællesskab, bæredygtighed, cirkularitet og kreativitet.
Highlights fra programmet 2025
- 7 workshops afholdt onsdag aften (18.30–20.30)
- Sessioner hos kreative miljøer som Studenterhuset, BLOX og Thoravej 29
- Fremtidsorienterede events åbne for unge og lokalsamfundet
- Praktisk arbejde fra idéudvikling til konceptprototype
- Resultater inkluderede konkrete indsigter og ansøgningsklare projektkoncepter
Om os
Futures Lab byStudents er et samarbejde mellem Instituttet for Fremtidsforskning og byStudents, der har til hensigt at styrke studerendes fremtidskundskaber og dermed skærpe evnen til at forebygge og nytænke i mødet med usikkerhed og kompleksitet. Sådan bliver du som studerende klædt på til at initiere positiv forandring i samfundet.
byStudents er en nonprofit organisation dedikeret til at forbedre livet for unge og studerende gennem fokus på fællesskaber og engagement. Vi er en organisation af studerende for studerende. Dette skinner igennem i alt fra når vi arrangerer KU-festival, afholder ugentlige community dinners i Studenterhusets cafeen og til nicheprægede frivillighedsaktiviteter planlagt af engagerede studerende. Studenterhuset er en del af byStudents organisation. Det fungerer som café, spillested, læseplads, grupperum og faciliteter til arrangementer og således del af byStudents’ engagement i at skabe et inkluderende og dynamisk miljø for unge i København.
Instituttet for Fremtidsforskning er en almennyttig tænketank, hvis formål er at hjælpe mennesker med at forestille sig, arbejde med og forme fremtiden. IFF leverer værktøjerne til at handle på fremtiden på baggrund af 50+ års erfaring med fremtidsforskning og foresight. IFF er uafhængig af kommercielle og politiske interesser, og alt overskud går til forskning og initiativer. Instituttet huser den danske hub for Teach the Future, der arbejder for udbredelse af fremtidskundskaber som livsfærdighed ved at bringe fremtiden ind i dannelsesprocesser.











